K.A.S. Træf 9. - 11. juni 2017.

K.A.S.-træf - weekenden 9.-11. juni

K.A.S.-træf går i år til Flakfortet, hvor vi har booket os ind i Restaurant Flakfortet. Vi skal have en god middag og hygge os resten af aftenen med musik og snak.

Allerede fredag aften mødes vi kl. 21 til rødvinstræf og gensynssnak på havnen i Limhamn (Lagunen Småbåtshamn). 

Tilmelding

Tilmelding til middag via hjemmesiden senest mandag den 5. juni 2017

Tilmeldingen er bindende, da maden skal forudbestilles.

Tilmeldingslister til klubbådene hænger i protokolrummet – tilmeldingen gælder samtidig middagen på Flakfortet og den enkelte deltager på klubbådene bliver opkrævet samlet for middag og deltagelse på klubturen.

Tilmeldingen er lukket.

Deltagerliste her (kræver login)

Besætningerne på skolebådene mødes og pakker bådene efter de er kommet ind efter endt skolesejlads fredag. De drager ud på natsejlads og sætter så kursen mod Flakfortet.

Program

Fredag:

kl. 21. – Rødvin og snak på havnen i Limhamn

Lørdag:

Kl. 10. Skippermøde med dram på kajen i Limhamn og efterfølgende afsejling til Flakfortet.
Kl. 18 er der velkomstdrink på kajen ved Flakfortet (Sailor's Corner)
Kl. 19 er der middag i Restaurant Flakfortet

Menu (aftenbuffet):

  • Store friterede rejer og sweet chili bagt laks med frisk salat og hj.lavet krydderurte dressing.

  • Helstegt US okseculotte med kartoffelbåde, bagte svampe samt små tomater og rødvins sauce.

  • Provence stegt nakkefilet med stegte kartofler, torvefriske grøntsager og svampesauce.

  • Cajun stegt kylling med marineret kartoffelsalat af nye kartofler, rødløg, radiser og forårsløg. 

  • Tomatsalat med rødløg, mozzarella, små sorte oliven og frisk basilikum.

  • Frisk romaine salat med feta, melon, artiskok og jordbær.

  • 2 slags ost.
    Frugtfad
    Hj.bagt brød.  
    1/1 fl. Vin (Kan evt skiftes ud med anden drikke. Dette må dog afklares individuelt med flakfortet. Skriv gerne en kommentar om dette ved tilmeldingen, ved relevans!)

Pris: 190,- pr. person (faktura eftersendes ved tilmelding på hjemmesiden)

Drikkevarer: I prisen er inkluderet vin under middagen (svarende til 1 flaske pr. person). Supplerende drikkevarer kan købes i baren.

Efter middagen vil der være musik i restauranten.

Søndag:

Skippermøde på kajen (Sailor's Corner) og derefter er det hjem mod Svanemøllehavnen.

Vi glæder os til at se jer alle!

Med sejlerhilsen
Aktivitetsudvalget