Høsttræf 25. -27. august 2017

Høsttræf den 25.-27. august 2017

Så er det igen tid til at gøre opmærksom på det årlige Høsttræf med kapsejlads om Puks mindepokal - en weekend af en slags man ikke vil gå glip af. Traditionen tro er der planlagt rødvin på kajen i Kastrup Strandpark fredag aften samt kapsejlads efterfulgt af grill og fest om lørdagen, som i år bliver i Lomma, hvor vi har lånt sejlklubbens klubhus.

Besætninger fra de private både mødes fredag kl. 21 på pladsen foran Hellers, hvor vi vil nyde vin og snacks samt hinandens gode selskab.

Klubbådene overtages efter endt skolesejlads i Svanemøllehavnen kl.21 (så vidt muligt). Klubbåde kan efter aftale sejle natsejlads eller sejle direkte med kurs mod Kastrup, og kan støde til rødvinstræffet, når de kommer ind, så der bliver bedre overskud til at sejle kapsejlads om formiddagen, lørdag.

Tilmelding til sejlads i klubbåde sker ved at skrive sig på et opslag i Protokolrummet i klubhuset.

Øvrige tilmeldinger her (kræver login)

Der er plads til max 60 personer. Sidste frist for tilmelding er den 21. august.

Deltagerlisten kan ses her (kræver login)

Lørdag kl.10 er der skippermøde, hvor detaljerne om kapsejladsen om Puks Mindepokal meddeles. Starten på kapsejladsen mod Lomma bliver omkring kl. 11.30. I Lomma går det løs med velkomstdrinks kl.17 efterfulgt af fællesspisning, hvor man selv medbringer mad til den optændte grill, og lidt vådt til ganen. Aftenen består af præmieuddeling og dans til tonerne fra boomblasteren.

Søndag kl.10 mødes vi til lidt fællesoprydning i klubhuset (hver båd sender 2 mand), inden kursen igen sættes mod Svanemøllehavnen. Her bydes på en lille dram og man kan eventuelt aftale at følges hjemad.

Program:

Fredag den 25. august:
Kl. 21-?: Rødvin på kajen Kastrup Strandpark.

Lørdag den 27. august:
Kl. 10: Skippermøde
Kl.11.30 Start på kapsejlads om Puks mindepokal
Kl.17: Velkomstdrinks
Kl. 18-den lyse morgen: Grillmiddag, præmieuddeling og fest.

Søndag den 28. august:
Kl.10: Oprydning og morgendram inden skuden vendes hjemad.

De bedste hilsner

Aktivitetsudvalget