Nytårsaften i Jomsborg

Nu skal vi til at tage hul på et helt nyt år, med en masse spændende oplevelser i og udenfor den gamle sejlklub.

Du skal selvfølgelig også være med til at tage hul på det nye år sammen med andre søde, skøre, glade, rare og sikkert meget mere, mennesker.

Hvad skal der ske?
Vi skal selvfølgelig have noget god mad - det bliver en buffet, som vi hver især medbringer en ret til.
Drikkevarer til aftenen medbringer vi også selv. Dog bliver der indkøbt velkomstdrink og champagne + kransekage til kl. 24!
Og så bliver der musik, dans, sanseløst flot fyrværkeri med Svanemøllebugten som bagkulisse og så musik og dans igen så længe vi orker. Ingen skal kede sig!
Og hvis du kl. 18.00 vil se Dronningens Nytårstale har vi selvfølgelig også fikset dét. Har du lyst til at tage venner og bekendte udenfor sejlklubben med til Nytårsfesten, er du velkommen til at tage op til 4 gæster med.

Prisen for dette arrangement vil være kr. 125,- pr. deltager.

Tilmelding foregår direkte til Judy på mail-adressen judykregers@hotmail.com eller telefon 53600622.

Sidste frist for tilmelding er juleaften - altså den 24. december!

I tilmeldingen skriver du hvor mange I er og hvilken ret du/I tager med til buffet’en. Man skal tage mad med svarende til tilmeldte antal personer.

Deltagergebyret opkræver vi på aftenen - kontant.

Mange hilsener fra

Nytårsgruppen
Judy Kregers og Hanne Larsen