Orientering om fremtiden for Svanemølleværket

Kære Klub medlemmer,

Vi har idag modtaget nedenstående fra By og Havn.
Jeg tror det er en god ide, at Svanemølleværket bliver til Teknisk museeum, og langt bedre end hvis det skulle blive til beboelse eller industri.

Jeg hæfter mig desuden ved ved, at Svanemøllehavnens klubber søges involveret i processen og ser frem til en positiv og konstruktiv dialog.

Mere information vil blive publiceret så snart vi hører noget faktuelt.

Mvh
Jon Bundesen, Formand.

--

Kære bådklubber

By & Havn har gennem længere tid arbejdet med en plan for hvordan Svanemølleværket kunne disponeres, når aftalen om leje af grunden udløber. Dette er udmøntet i en aftale mellem bl.a. By & Havn, Hofor og Danmarks Tekniske Museum om at undersøge muligheden for at indrette bygningen til et nyt nationalt teknisk museum. Pressemeddelelser om dette vil bliver udsendt senere på aftenen i dag onsdag og vil fremgå af dagspressen i morgen.

Undersøgelserne vil finde stede i løbet af de kommende år og i den forbindelse vil bådklubberne og de øvrige brugere omkring Svanemøllehavnen naturligvis blive inddraget i arbejdet. Målet er at lave en, robust langtidssikret plan for hele området, der så vidt muligt tager hensyn til de mange forskellige interesser.

I første omgang skal vi igennem en række tekniske undersøgelser, men vi forventer at vi i løbet af foråret er klar til at afholde et møde med bl.a. bådklubberne i området, hvor vi kan fortælle mere om hvor langt vi er med arbejdet og høre om de forskellige interesser og ønsker.

Hvis der er spørgsmål til processen og til jeres lejemål, er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen / Best regards
Nicolai Irminger Axholm
Chef for Salg & Udlejning/Director of Sales & Letting