Dette kursus er for dig der har svært ved at overskue el-nettet i din båd, synes batterierne holder alt for kort tid, eller måske står for at skulle revidere hele bådens el-system. Måske er du i tvivl om hvad man skal og bør anskaffe af udstyr og værktøj, eller vil du bare ikke ofre mere end nødvendigt på el uden at gå på kompromis med sikkerhed og pålidelighed. Måske er du god til at vedligeholde båden fysisk, men er usikker på hvordan man plejer og passer det elektriske. Eller du planlægger et længere togt, som kræver noget andet og mere af el-systemet end ved havn-til-havn cruising.
Emner som dækkes:
- - Grundlæggende teori, krav og standarder. Sikkerhed.
- - Måleteknik. Dimensionering af ledningsnet og forbindelser.
- - El-budgettet: Få overblik over energi-flowet
- - Batterier – typer og valg, levetid, ladning og vedligehold.
- - 12V installationen. Hovedtavlen og layout af 12V systemet
- - 230V installationen: Landstrøm og invertere. Beskyttelse.
- - Alternativ energi: Solpaneler, vindgenerator, hydro-charger.
- - Motorens elsystem og fejlfinding.
- - Instrumenter og datakommunikation. NMEA og andre netværk
Desuden tages så vidt muligt udgangspunkt i deltagernes viden og ønsker. Kurset veksler mellem teori og praktiske øvelser.
Alt materiale hørende til kurset findes i elektronisk form. Det kan være en fordel at medbringe tablet eller PC.
Underviser:
Christen Monberg er pensioneret elektroingeniør, tidligere lektor på DTU, og
mangeårig sejler på alle have. Har p.t. anpart i to både, en Bianca 320 og en Dufour 525.
Kurset strækker sig over to søndage den 23. og 30. november, begge dage kl. 10-16.
Kurset er arrangeret på tværs af Svanemøllens sejlklubber og er gratis og for alle dets medlemmer.