Gaffelriggere

K.A.S. er kendt i både ind- og udland for sine gaffelriggede øvelsesbåde.
Herunder finder du en lille historie om de fire vi sejler med og den ene, som vi afhændede og fik igen i 2017.

Selv om klubben i 1900-tallets begyndelse havde to øvelsesbåde af typen Ælling og som supplement halvdæksbåden ”Go-on”, bestilte K.A.S. fire Havlitter, der ankom i 1913. Sejlerskolen var allerede da et større foretagende med mange elever og medlemmerne lejede i stor stil bådene til private sejladser. Samtidig besluttedes det så efter mange diskussioner i bestyrelsen og på generalforsamlinger tillige at bestille en såkaldt 4-sejlsbåd, nemlig den gaffelriggede halvdæksbåd ”Freja”. Den begyndte sin virksomhed for K.A.S. Sejlerskole i 1914 og blev snart synonym med den klassiske sejleruddannelse i Gaffelrigger – et særkende som klubben har bevaret hér næsten 100 år senere.

De diskussioner, der lige nævntes, gik bl.a. ud på, at de mere fremadstræbende folk i klubben mente, at en gaffelrigget øvelsesbåd med klyver og topsejl ville være et teknisk tilbageskridt at anskaffe. Allerede i 1914 var gaffelriggen nemlig på vej ud – bermudariggen var fremtiden. Ligeledes mente kritikerne, at det var for tung en båd, som ikke ville svare til de både, som medlemmerne selv ville anskaffe, når førerprøven var bestået. Tilhængerne af den gaffelriggede øvelsesbåd fremhævede på den anden side, at en så solid og tung båd ville være den bedst egnede til at lære de basale kundskaber i. Ligeledes blev det fremhævet som en fordel, at der kunne være flere elever ombord (5) end i de hidtidige øvelsesbåde (2-3). Dette ville fremme følelsen af at være en besætning og give mulighed for at lære at samarbejde om at sejle båden. Denne diskussion med næsten uændrede argumenter for og imod er kommet frem med jævne mellemrum igennem de forløbne 100 år.

”Freja” var bygget af konstruktøren Jacob Svendsen selv på hans værft på Refshaleøen. Den blev snart en populær båd på K.A.S. Sejlerskole og efter nogle år opstod ønsket om at anskaffe flere af den samme model. Det skal hér bemærkes, at klubben hele tiden parallelt med gaffelriggerne har haft mere moderne og lettere både i flåden som fx Maager, Drager, Folkebåde og Spækhuggere – ikke mindst til kapsejladsformål. De har dog alle haft langt kortere opholdstider i klubben end gaffelriggerne. I perioden 1891-2020 har K.A.S. haft ikke mindre end 68 klubbåde.

Tilbage til Gaffelriggerne:

Klubben var ikke så velhavende, så det varede lidt før der var penge nok til at bygge to yderligere Gaffelriggere, men ”Ydun” kom til i 1926 og ”Fylla” i 1928. Konstruktøren Jacob Svendsen blev valgt igen, men de to både blev bygget efter en ny tegning. Feinsmeckere kan godt se forskellen på dem og ”Freja” (og den senere ”Sigyn”), men på lang afstand er det svært. Som kuriosum kan nævnes, at man solgte 6 mR-båden Oui Oui i 1926-27 og fik dermed penge, som blev brugt til delvis betaling for ”Ydun”. Se om Oui Oui, som klubben købte tilbage i 1997, andetsteds her på hjemmesiden. Lige efter 2. verdenskrig fulgte så den fjerde øvelsesbåd ”Sigyn”(1946). Den er igen bygget efter en ny tegning fra Jacob Svendsens hånd. Navnene på Gaffelriggerne er, som traditionen i klubben tilsiger, hentet fra den nordiske mytologi.

Gaffelriggeren er en solid og rummelig båd, der igennem årene har vist sig yderst velegnet som skolebåd. Så velegnet, at klubben i næsten 100 år har haft Gaffelriggeren som Sejlerskolens faste fundament – og i mere end 50 år har der været fire både samtidig. Det er en fast K.A.S.-vending, at hvis man har lært at sejle en Gaffelrigger, kan man bagefter klare at sejle hvad som helst. Og det er ikke overdrevet at sige, at bådene er elskede af eleverne.

Bådene ser stadig ud som ved bygningen i første halvdel af 1900-tallet.

I modsætning til de to andre Svanemølleklubber, der hver har to gaffelriggede øvelsesbåde, har K.A.S. holdt sig fra at montere moderne spil mv. Det tilstræbes at holde bådene i den klassiske stil, selv om der er grænser: der er fx i begyndelsen af 1970erne kommet elektriske toplanterner som afløsning for de petroleumsdrevne, der brændte sammen med klubhuset i januar 1970. I 2009 blev lanternerne endda udskiftet til den helt moderne type med strømbesparende diodepærer. Tovværket er også af såkaldt ”kunsthamp” og er ikke længere ægte hampetov. Men det ligner! Det bør også som noget meget postivt nævnes, at bådene her i begyndelsen af det 21. århundrede er i en bedre stand end de har været i mange perioder i fortiden.

Den første Gaffelrigger ”Freja” fra 1914 var i 1980erne så slidt, at der blev problemer med at forsikre den. Skroget blev derfor i 1991 foræret til Danmarks Museum for Lystsejlads på Valdemars Slot i Troense (nu i Svendborg), og et nyt blev (som en 100-års gave til klubben selv) bygget efter de originale tegninger. Jernkølen, rig og et par andre detaljer blev flyttet over på den nye båd, der i øvrigt viste sig at have de samme gode sejlegenskaber som den gamle. Den nu ældste båd ”Ydun” er der endnu ikke aktuelle planer om at forynge på samme facon, men den blev også grundigt restaureret i 2003 og er i lige så god stand som de andre tre.

I 2017 fik K.A.S. mulighed for at generhverve den første Freja fra 1914 (minus køl og rig, som nævnt ovenfor) fra Danmarks Museum for Lystsejlads. Baggrunden for at K.A.S. besluttede dette skridt var, at der er temmelig stort pres på den traditionelle sejlerskole i klubben, så en femte båd vil være en tiltrængt aflastning. Det må her bemærkes, at en nybygning skønnes at ligge udenfor det økonomisk realistiske.

I efteråret 2017 gik arbejdet med at undersøge bådens tilstand i gang. Selv om der skal skiftes en del træ, bl.a. trækølen og agterstævnen, har bestyrelsen besluttet at lade den frivillige gruppe gå i gang med arbejdet. Billederne viser arbejdet på den gamle båd. Det er også besluttet at båden skal have en blykøl til erstatning for dens gamle af jern (der jo nu sidder under 1991-Freja), og derved kan de indvendige ballastjern undværes. Den nye trækøl kom på plads i 2020 og den nye blykøl blev støbt i foråret 2021. Der arbejdes på båden i det samme arbejdsskur på bådpladsen, hvor Oui Oui blev restaureret i 1997-2008. Om restaureringen af Freja vil tage lige så lang tid vides ikke pt., men arbejdet skrider frem i det tempo, som der er hænder til. Alle medlemmer er selvfølgelig mere end velkomne til at komme og melde sig som deltagere i det spændende arbejde.

Det er jo lidt forvirrende med 2 gange Freja og 2 gange A1 i klubben, så når 1914-Freja engang igen skal indgå i flåden, vil 1991-Freja skifte navn og få sejlnummeret A5. Den gamle båd har jo en slags førstefødselsret til de to ting. Herunder ses båden ved ankomsten til K.A.S. efter det lange fravær. Til højre ses det tidligere Oui Oui-værksted, som nu hedder "Freja-værkstedet".

 

Som det ses herunder er det en grundig restaurering, der er tale om.

 

 

I klubhuset er der hele fire modeller af gaffelriggere: I stueetagen er der i det såkaldte protokolrum en lille montre med en fin lille 1:10-model af Freja. På væggen i det samme rum hænger en 1:15-halvmodel - også af Freja. I klublokalet Jomsborg hænger en 1:15-halvmodel af Ydun sammen med en kort beskrivelse af gaffelriggerne. Og på væggen en 1:15-helmodel med sejl og rig, som klubben fik bygget i 2014 i anledning af 100-års jubilæet for den første KAS-gaffelrigger.

Fakta om Gaffelriggerene

K.A.S. har i alt ejet 5 Gaffelriggere, nemlig:

Sejlnr.	Navn	Konstruktør	Værft	Anskaffet	Afhændet
A 1	FREJA	Jacob Svendsen	Jacob Svendsen, Refshaleøen	1914 og 2017	1991-2017
A 1	FREJA	Jacob Svendsen	William Jensen, Svanemøllen	1991
A 2	YDUN	Jacob Svendsen	Andersen, Frederikssund	1926
A 3	FYLLA	Jacob Svendsen	Andersen, Frederikssund	1928
A 4	SIGYN	Jacob Svendsen	K. Jensen, Roskilde	1946

Data for klubbens Gaffelriggere:

Længde	7,53 meter
Bredde	2,64 meter
Vægt	ca. 4 tons
Sejlareal	46 m2
Sejl	Gaffelstorsejl, fok, klyver og topsejl

/Henrik Effersøe  18.3.2021