Skal du være med til Svanemøllens Vandfestival?

I Kristi Himmelfart indtager klubberne havnen og holder en kæmpefest, hvor alle foreningerne i havnen er med til at holde åbent hus, ligesom vi kommer til at holde tre stævner. Vi har fokus på hav, havn og bæredygtighed og vil derfor have talks vedrørende miljø med blandt andre Plastic Change og tænketanken Hav. 

Vi har derfor brug for hjælp fra en masse frivillige, som har lyst til at være med til denne havnefest og give en hånd med en af de mange aktiviteter der kommer til at være. 

Har du lyst til at være med til at lave en ordentlig fest? Så kom ned den 28. februar klokken 19.30 og hør mere om hvad du kan hjælpe med.