Standerskifte 28. April 2024

Foråret nærmer sig og dermed også dagen, hvor vi skal hilse den nye sæson velkommen.

Kom frisk alle sejlere til standerhejsning søndag d. 28. april 2024 kl. 8.50.

Traditionen tro starter dagen med kanonslag præcis på slaget 9.00, hvorefter flag og vinterstanderen skiftes med sommerstanderen. 

Herefter er der morgenmad i restauranten og I kan møde andre sejlere.  

Efter morgenmaden fordeler vi skippere og gaster i private både og skolebåde. Alle kommer med ud at sejle, også selvom man ikke har sin egen båd.

Vi hilser på formanden ved Nordmolen, inden vi i fælles flok sejler til Flakfortet og spiser medbragt frokost sammen. 

Tilmelding:

Morgenmad koster 50 kr/person og vi glæder os til at se en masse i Restauranten, men da der er begrænset pladser skal tilmelding ske senest 25. april 2024.

Tilmelding foregår ved at betale for det antal personer man kommer via MobilePay box 2380NA senest 25. april.

Skriv meget gerne navne i kommentarfeltet og evt om du har lyst til at tage en kage med til hygge på Flakfortet.

Har man lyst til at hjælpe til med forberedelse af morgenmaden kontakt da Katrine.

Dagens plan ser sådan ud:

08.50 Vi mødes ved Standermasten
08.55 Formandens tale
09.00 Kanon, flag, stander og sang
09.20 Fælles morgenmad i Restaurenten
10.15 Forventet afgang fra Svanemøllehavnen
13.00 Frokost på flakfortet 
14.30 Vi sejler retur til Svanemøllehavnen.

Katrine Skøtt Jespersen (21 71 30 17) & Søren Møller Hansen (22 34 49 54)