El-fejl i klubhuset

Vi opdagede onsdag den 2025-01-14 om aftenen en fejl på elektriciteten i klubhuset hvor der kun var strøm i nogle dele af huset.

Det viste sig at være en fejl på kablet der fører strømmen ind fra kabelskabet ude ved vejen som har bevirket, at 2 af de 3 ledninger i kablet er kortsluttet.

I løbet af torsdagen har elektrikeren lavet en midlertidig løsning så der er lys og varme i huset, men det er begrænset hvor meget strøm der kan trækkes så det er vigtigt at større strømforbrugere som komfur og ovne ikke benyttes før fejlen er udbedret.

Udbedringen af en kabelfejl i jorden er en lidt større operation, så elektrikeren kan først påbegynde fejlfinding og udbedring midt i næste uge - forhåbentlig uden at det tager alt for lang tid at få udbedret fejlen.