Oui Oui - 6m R-båd 6 D 15

K.A.S. har en speciel klubbåd, en 6mR fra 1922.

Nedenfor fortælles den spændende historie om denne helt unikke båd, som vel nok er den mest elegante blandt klubbens både.

 

Oui Oui som ny i 1923 ved Cowes i England

 

Forhistorien

K.A.S. havde i 1900-tallets begyndelse mange kendte sejlere blandt medlemmerne, der vandt både Danmarks- og internationale mesterskaber – ofte havde disse sejlere dog både K.A.S. og K.D.Y.-emblem. Et af disse medlemmer var direktøren for Magasin du Nord, William Vett, og han var så velhavende, at han købte ny båd ca. hvertandet år for at gøre sig gældende på kapsejladsbanerne i det nyeste nye. I 1922 havde han ladet bygget en 6mR, som var bygget på stålspant i stedet for på de traditionelle egespant. Det var den legendariske norske konstruktør Johan Anker fra Oslo, der havde tegnet båden, der også blev bygget på hans eget værft lidt syd for byen. En 6mR-båd er en fuldblods kapsejladsbåd, der også har været olympisk bådtype. Chr. X havde også en 6mR-båd. Klassen eksisterer den dag i dag, og der bygges fortsat moderne 6-metere.

 

K.A.S.-medlemmerne dyster på Øresund i midten af 1920erne

 

Til K.A.S. for 1. gang

Vett deltog i forskellige nationale og internationale stævner med båden, som da også gjorde sig pænt gældende – men den blev ikke noget afgørende gennembrud for Vett. Det øverste billde ovenfor viser Oui Oui, som båden blev døbt, under kapsejladsen ved Cowes i Sydengland i 1923. Den blev transporteret både frem og tilbage pr. damper, som bladet Sejlsport berettede. I 1924 var det på tide for William Vett at få en ny båd, og han tilbød nu generøst K.A.S. båden kvit og frit for at stimulere interessen for kapsejlads blandt klubbens medlemmer. Der var nemlig sket det, at mens sejlerskolen fik succes fra starten i 1891, var medlemmernes placeringer på kapsejladsbanerne efterhånden gået lidt ned ad bakke. K.A.S. takkede ja til Vetts tilbud, og der blev nedskrevet en række særlige regler for benyttelsen af Oui Oui.

Medlemmerne deltog i kapsejladser med båden i de kommende år, og særlig 1925 skal fremhæves for flere 1. pladser. Tursejlads var ikke tilladt – det var ved kapsejladsstævnerne hvor K.A.S. igen skulle gøre sig gældende. Desværre var K.A.S.’ æra som førende kapsejladsklub forbi og klubbens bestyrelse fik så den idé at spørge William Vett, om man måtte sælge båden og så bruge salgssummen til hjælp til anskaffelsen af endnu en gaffelrigger til Sejlerskolen. William Vett godkendte forslaget og Oui Oui blev solgt i 1927 – samme år som gaffelrigger nr. 2 ”Ydun” blev søsat.

Som bekendt har vi stadig ”Ydun” i klubflåden, og den har sejlet med elever hver aften i sæsonen siden 1927. Læs mere om ”Ydun” og de andre gaffelriggere andetsteds på hjemmesiden.

 

Efter kapsejladsen. Der grejes op

 

 

Sejlads i Oui Oui var dengang som nu en nydelse.

 

Hvad blev der af Oui Oui?

Oui Oui blev solgt til et medlem af Øresunds Sejlklub Frem og den fik som mange af de tidlige både i 6mR-klassen kahyt. Sidenhen var der kort imellem ejerne og så vidt det har været muligt at opspore, har båden til dato haft mindst 20 ejere fordelt over hele landet.

En periode der skal fremhæves, er midten af 1930erne, hvor den blev ejet og sejlet af Chr. Dyrhauge i Assens og hvor den sejrede overalt hvor den deltog. En avisartikel beretter for eksempel, at den ved et kapsejladsstævne fik 5 pokaler ud af 6 mulige – overskriften på artiklen er ”Oui Oui paa Vej mod Stjernerne” - mindre kunne ikke gøre det!

Krigen slap den desværre ikke igennem med sin blykøl i behold – prisen på bly var dengang så høj, at man kunne få ca 3 nye både (med jernkøl) for sin gamle blykøl.

I 1970erne ser vi båden med en forfærdelig firkantet kahyt og med en afskåret hæk. Den udstyres dog med et fint teakdæk. Billeder fra 1980erne viser Oui Oui med endnu en ny kahyt, der passer lidt bedre til bådens linier og endelig ved vi, at der bliver ilagt motor på et sent tidspunkt i forløbet.

 

Oui Oui med kahyt i 1937 ved Assens. Her opnåede båden nogle af sine største sejre.

 

 

I 1970'erne tog den engang så fine båd sig knap så elegant ud. Her på en lastbil i 1974.

 

 

I 1976 bliver de lakerede rufsider endda malet!

 

Til K.A.S. for 2. gang

I 1997 overvejede et af vores spidsgatter-medlemmer at anskaffe sig en hurtigere båd til træbådskapsejladserne om torsdagen og han havde fundet et par mulige emner. Et af disse var en 6-meter R, der lå på bådpladsen i Køge. Besøget dernede tog dog ikke lang tid, for bådens tilstand gjorde, at han hurtigt meddelte, at han ikke var interesseret. Bådens navn var Qui Qui og efter lidt søgen i gamle bøger i klubben blev det ”afsløret”, at der var tale om William Vetts og K.A.S.’ gamle båd fra 1922 Oui Oui.

 

Oui Oui, da den blev genfundet i Køge i oktober 1997.

 

En lille gruppe af K.A.S.-medlemmer mente ikke det kunne gå an at båden gik til grunde dernede i Køge og vi forespurgte bestyrelsen, om vi måtte købe båden (billigt) og gå i gang med restaureringen. Formålet med båden skulle – dengang som nu – være at sejle kapsejlads. Oui Oui skulle tilbage til K.A.S. som en særlig klubbåd, som et helt specielt tilbud til medlemmerne. Bestyrelsen var med på ideen, dog måtte vi ikke give de forlangte 35.000 kr for båden – højst 25.000. Ejeren blev tilbudt 15.000 mod at han beholdt motoren. Han sagde straks ja.

Efter at Oui Oui var transporteret til Svanemøllehavnen i begyndelsen af november 1997, begyndte gruppens drøftelser om hvordan den skulle restaureres og hvordan arbejdet skulle foregå. Konklusionen blev, at båden skulle føres tilbage til den originale, åbne udgave fra 1922 og at den i det hele taget så vidt muligt skulle restaureres tro mod Ankers konstruktionstegning (som vi havde fundet i en lille bog).

 

Efter fjernelse af kahytten i februar 1998 lå skelettet blottet.

 

 

Både for- og agterstavn måtte fornys. 2001

 

Mange gode folk blev konsulteret og diskussionerne var mange. Sidenhen gik demonteringsarbejdet i gang – der var et par overraskelser i form af møre spanter og svøb. Det viste sig snart, at alt det, der var blevet skiftet ud og limet sammen af flere stykker træ var delamineret – 1970ernes lim var altså ikke god nok. Vi besluttede derfor at båden igen skulle have stålspanter – der var kun 1½ af de originale 19 stk tilbage. De nye 18 stk blev fremstillet af rustfrit stål, mens spant nr. 3 kunne sandblæses, svejses og varmgalvaniseres.

 

Den meget gennemgribende restaurering set i december 2002. De nye rustfrie stålspanter er næsten på plads.

 

 

Bådens grundlæggende konstruktion med stålspanter og de første dæksbjælker. Januar 2003.

 

Kølen af jern havde vi ikke fidus til – en blykøl måtte skaffes til veje. Men det blev en større sag med konstruktion, modelbyggeri og siden støbning nede på bådpladsen. To gamle køle, blykabler, røntgenbly fra et tandlæge-medlem samt diverse blybarrer anvendt som ballastbly fundet i forladte skure på pladsen indgår i den nye blykøl. Og den vejer de normerede 2 tons.

 

Den ny blykøl på plads under trækølen. De allerførste nye bord er også under montering. September 2004.

 

De der udførte alt dette arbejde var en lille håndfuld K.A.S.-medlemmer med god moralsk støtte fra både bestyrelsen, medlemmerne såvel som eksterne samarbejdsparter. Én må vi dog fremhæve for alle andre: Erik Skovgaard Jensen har været ”bygmester” på projektet hele vejen igennem og uden ham var det ikke lykkedes! Alle andre har i grunden været arbejdsdrenge under kyndig og bestemt vejledning fra Erik. Vi er alle stolte af resultatet, men æren tilfalder Erik, der da også efterfølgende blev gjort til æresmedlem af klubben.

 

Hækken er en mahogni-klods. Båden fik hermed sin originale længde på 10,73 meter tilbage. 2005.

 

Det vil føre for vidt at beskrive alle faser af arbejdet, der har foregået på den gamle bådplads sommer som vinter, hverdage som i weekender og ferier. En idé om omfanget kan man forhåbentlig få ved at se på de billeder, der ledsager denne artikel. Tre spørgsmål har vi fået igen og igen, så de må hellere gentages her – med tilhørende svar: Spørgsmål 1: Hvor meget af den originale båd er bevaret? Svaret er: Ikke så forfærdelig meget, men det har først vist sig efterhånden. Det er skønsmæssigt kun 10-15% af båden, der er original. Overlevet har en del svøb, dele af bjælkevægerne, spant nr. 3, en dæksbjælke, den centrale del af trækølen samt masten, der dog ikke er fra 1922. Klædningen af hondurasmahogni kunne ikke reddes – den er derfor ny (men den er også af hondurasmahogni!)

 

Klædningen stod ikke til at redde. Den nye er her på vej opad i september 2005.

 

Det 2. spørgsmål igennem årene har været: Var det ikke lettere/billigere/smartere at bygge en ny båd? Svaret har altid været, at så ville det jo ikke være Oui Oui! Bådens sjæl er bevaret trods den gennemgribende restaurering og bådens facon ligeså.

 

Erik Skovgaard overvejer en detalje på det nye dæk. November 2006.

 

 

Forstærkning under dæk ud for masten.

 

Spørgsmål 3: Hvornår er den færdig? Vi har altid svaret, at det er den, når vi er færdige med arbejdet. Men i dag ved vi, at det tog 10½ år: den blev søsat under stor festivitas den 27. april 2008 med deltagelse af vores protektor Hans kongelige Højhed Prinsgemalen.

 

Teakdækket under montering i begyndelsen af 2007. Originalt var det granplanker. Det holdt dog kun i få år. Derefter kom der lærred på.

 

 

Dækket er færdigt og fribordet grundmalet. 2007.

 

 

Erik vurderer, om bomstolen har den rigtige facon. Marts 2008.

 

Den specielle båd

Oui Oui er som nævnt i begyndelsen en ganske speciel klubbåd. Dvs. den er ikke en skolebåd, den er heller ikke en båd for en indspist skare af medlemmer, der holder andre ude. Båden skal principielt være en båd for alle klubbens medlemmer – under visse betingelser: man skal have mod på og lyst til at sejle kapsejlads – ikke frokostsejlads. Man skal endelig have visse grundlæggende sejladsfærdigheder for at blive godkendt som Oui Oui-fører. Det er vigtigt at båden behandles rigtigt og professionelt – og helst uden skader, så derfor gås der lidt forsigtigt frem med godkendelserne som fører af båden. Men alle medlemmer kan komme ud at sejle med båden – som gaster er der ikke restriktioner. Der annonceres med et antal hold hvert år, som man kan søge om at komme på.

 

Prinsgemalen ved roret på søsætningsdagen den 27. april 2008.

 

 

Oui Oui i sit rette element i 2008.

 

 

Den elegante båd lægger fra kaj.

 

Kapsejladser og sejre

Det er vigtigt for klubben, at båden sejles, bruges og viser K.A.S.-standeren ved kapsejladsstævner rundt om i landet og i det nære udland. Og overalt aftvinger den beundring på grund af sin elegance, flotte stand og imponerende sportslige resultater.

 

Smukke linjer!

 

 

På vej ud til torsdagskapsejlads i Svanemøllebugten.

 

Efter søsætningen i foråret 2008 og til og med sæson 2020 har Oui Oui følgende sejre og anerkendelser at se tilbage på:

• Ved Dansk Forening for Ældre Lystfartøjers sommerstævner i 2009, 2010, 2013 blev båden nr. 1 i sit løb.

• Ved en sammentælling af resultaterne i flere løb ved ovennævnte stævner blev Oui Oui tillige vinder af Danmarksmesterskabet for Store Både /Kuttere i såvel 2009 som 2010.

• Ved Dansk Forening for Ældre Lystfartøjers stævne i Stege i 2009 modtog Oui Oui den fineste anerkendelse ”Harpunloggen” for restaureringsarbejdet 1997-2008.

• Ved Kjøbenhavnsmesterskabet for Træbåde i 2010 og 2015 blev båden nr. 1 i sit løb. Siden 2018 indgår dette mesterskab i Øresund på Langs, se herunder.

• Ved Øresundsmesterskabet (17 torsdagskapsejladser i sæsonen i Svanemøllebugten arrangeret af Kjøbenhavnske Træsejlere) blev Oui Oui nr. 1 i sit løb (de hurtige både) i 2008, 2009, 2010, 2012, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020 (i 2011 og 2013 blev båden nr. 2)

• Øresund på Langs er en kapsejlads fra Svanemøllebugten til Helsingør, som siden 2018 er arrangeret af Maritimt værksted Hal 16 i Helsingør, Træskibssammenslutningen, Kjøbenhavnske Træsejlere og Museet for Søfart. Oui Oui har vundet løbet for hurtige både i denne kapsejlads i 2020 og blev nr. 2 i 2018 og 2019.

Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub er en unik sejlklub – ikke alene har den som den eneste fire gaffelriggere som øvelsesbåde, hvor en solid sejleruddannelse kan erhverves. Den har også en toprestaureret og sejlklar 6mR i flåden. Ingen andre sejlklubber i verden kan bryste sig af at have sådanne tilbud til sine medlemmer.

 

Fakta og data om Oui Oui

 

Konstruktør: Johan Anker, Norge

Værft: Anker og Jensen, Asker, Norge

Bygget: 1922

Anskaffet: 1924 og 1997

Afhændet: 1927

Længde: 10,73 m

Bredde: 1,85 m

Dybgang: 1,35 m

Vægt: 2,9 tons (heraf blykøl 2 tons)

Sejlnummer: 6 D 15

Sejlareal: 40 m2

Sejl: Storsejl, fok og genua (på rulleforstag), spiler

Skrog: Mahogni på stålspant, elme- og askesvøb

/Henrik Effersøe, marts 2021