Standerskifte Søndag d. 3. maj 2026

Hermed inviteres alle medlemmer til Standerskifte

Søndag den 3. maj 2026

Nu varer det ikke længe før vi kan skifte vinterstanderen ud med sommerstanderen og vi kan tage på årets første fælles tur for klubbåde og privatbåde. Sædvanen tro mødes vi ved flagmasten, hvor vi står klar med standeren og flaget og hvor Karsten Møller Hansen står klar ved kanonen.

Efter standerskiftet, sang, tale m.m. mødes vi til morgenmad oppe i restauranten.

Kl. 10 er der skippermøde og alle der vil sejle kommer ud. Enten på en skolebåd eller på en privatbåd hvor der er plads.

I år sejler vi igen ud til Flakfortet hvor vi spiser vores medbragte frokost. Skal der være kaffe og kage må I også selv sørge for det. 

Inden vi sejler ud til Flakfortet vil vi komme til at sejle forbi og hilse på vores nye formand i Eskadresejlads hvor vi vil råbe et højt K.A.S. længe leve og kippe med flaget. Helt hvordan det kommer til at foregår ved vi i skrivende stund ikke helt endnu for forholdene i havnen er lidt vanskelige i disse tider. Men der kommer styr på det.

Dagens program er følgende:

  • Kl. 08.50 Velkomstdram ved standermasten
  • Kl. 08.55 Formandens tale
  • Kl. 09.00 Kanon, flag, stander og sang
  • Kl. 09.15 Fælles morgenmads-buffet i restauranten
  • Kl. 10.00 Skippermøde med fordeling af både og mandskab
  • Kl. 11.00 Forventet afgang fra Svanemøllehavnen
  • Kl. 11.20 Vi hilser på formanden og vi sejler til Flakfortet
  • Frokost på Flakfortet.
  • Retur til Svanemøllehavnen.

 

Pris for deltagelse er 50 kr. pr. prs. og kan indbetales via Mobile Pay på nummer 0130JW

Skriv i besked feltet om du vil sejle med og om det skal være på en skolebåd eller om du sejler i egen båd.

Vi håber at se rigtig mange af jer til standerskiftet. Vi glæder os til at se jer.

På vegne af Klubliv,
Jarl Friis og Jacqueline Acda.