Standerskifte den 11. oktober 2025

Vi nærmer os sommersæsonens afslutning og dermed er det tid til standerskifte.

For en god ordensskyld vil vi gerne understrege, at dette arrangement er til alle K.A.S.´s medlemmer. Både nye, gamle og dem derimellem medlemmer, sejlerelever, lærere, bådejere, gaster og kapsejlere.
Vi kan huse 100 deltagere i restauranten. Så bare kom an.

Vi mødes ved standeren hvor kanonen fyres af præcis kl. 18:19 og standeren skiftes til vintersæsonen. Efter formandens tale mødes vi oppe i restauranten til velkomstdrink og kommer til at nyde det lækre mad fra Ejby og Lindhardt. Se menuen nedenfor.

Til underholdning vil vi gerne have etableret noget fællessang af nogle muntre sømandssange. Dertil kunne vi godt tænke os at blive akkompagneret af et musikinstrument som en harmonika eller en guitar. Er der måske en iblandt jer gæve sømænd og kvinder, der behersker sådan et instrument og har lyst til at løfte hele seancen til ukendte højder, så grib endelig chancen. Eller måske er der en af jer der kender en der kan? Så lad endelig høre fra jer.

Efter middag, sang og kaffe rydder vi nogle borde til side og der vil være mulighed for dans til en forrygende playliste.

Hele herligheden fås for 265 kr. og drikkevarerne kan købes til klubpris i baren.

Tilmelding forgår her (kræver login) senest den 6. oktober 2025

Deltagerlisten kan ses  her (kræver login


Vi glæder os til at se jer.
Klubliv,
Jørgen Sølling og Jacqueline Acda.

MENU

til Standerskifte i K.A.S. den 11. oktober 2025


Bruschetta
Med smørstegte skovsvampe grillet haloummi
Olivenolie og friske urter
-o-
Cæsar salat
Sprød romaine – frisk parmesan – pinje – croutons – sauce tartare
Efterårs salat
Sprøde salater, toppet med friske figner, honningbagte blommer, brombær, frisk gedeost, dijon vinaigrette
Balsamico bagte rodfrugter
Toppet med ristet sesam og blød timian
Langtidsstegt kalveculotte
Majs kyllingebryst marineret
 med estragon og citron
små kartofler
stegt med smør, boullion, capers og rødløg
Aioli og Bearnaise creme
Hjemmebagt rosmarin foccacia og krydret smør
-o-
Brownie
Med friske bær og vaniljecreme


Ejby og Lindhardt gastronomi