El i Lystbåde

EL i lystbåde

Dette kursus er for dig der har svært ved at overskue el-nettet i din båd, synes batterierne holder alt for kort

tid, eller måske står for at skulle revidere hele bådens el-system. Måske er du i tvivl om hvad man skal og

bør anskaffe af udstyr og værktøj, eller vil du bare ikke ofre mere end nødvendigt på el uden at gå på

kompromis med sikkerhed og pålidelighed. Måske er du god til at vedligeholde båden fysisk, men er usikker

på hvordan man plejer og passer det elektriske. Eller du planlægger et længere togt, som kræver noget

andet og mere af el-systemet end ved havn-til-havn cruising.

Emner som dækkes:

 Grundlæggende teori, krav og standarder. Sikkerhed.

 Måleteknik. Dimensionering af ledningsnet og forbindelser.

 El-budgettet: Få overblik over energi-flowet

 Batterier – typer og valg, levetid, ladning og vedligehold.

 12V installationen. Hovedtavlen og layout af 12V systemet

 230V installationen: Landstrøm og invertere. Beskyttelse.

 Alternativ energi: Solpaneler, vindgenerator, hydro-charger.

 Motorens elsystem og fejlfinding.

 Instrumenter og datakommunikation. NMEA og andre netværk

Desuden tages så vidt muligt udgangspunkt i deltagernes viden og ønsker. Kurset veksler mellem teori og

praktiske øvelser.

Alt materiale hørende til kurset findes i elektronisk form. Det kan være en fordel at medbringe tablet eller

PC.

 

Underviser:

Christen Monberg (email: chr@monberg.com) er pensioneret elektroingeniør, tidligere lektor på DTU, og

mangeårig sejler på alle have. Sejler p.t. en Bianca 320.

Datoer og tider:

Kurset strækker sig over to søndage den 1. og 8. november 2026, begge dage kl. 10-16

Sted: FREMs klubhus, Strandvænget 65, 2100 Kbh Ø.

 

Tilmelding foregår via 

LINKET HER