Vi gør det igen og dette år håber vi at det bliver lidt mere sejltid og lidt mindre corona.
Hvorfor BØRN & BÅD? Synes du det kan være lidt uoverskueligt at begynde at sejle med børn? Og har du en drøm om at tage på sejlerferie med alle ungerne til sommer og mangler du at øve dig lidt inden?
BØRN & BÅD er et helt nyt initiativ i K.A.S. for jer der allerede sejler og gerne vil begynde at sejle med børnene. Vi sætter rammerne og du møder blot med din familie og sejler med. Hver gang vil have et nyt fokusområde og sejladsen vil altid være i børnehøjde. Det bliver en gang om ugen, så børnene (og I) bliver trygge ved at sejle. Vi vil starte med sejlads og slutte hver gang af med mad så I bare kan tage hjem og gå på hovedet i seng.
BØRN & BÅD er til dig, som lige har lært at sejle selv og synes det kan være en udfordring at have børnene med ud. Du kan også være en ivrig sejler og rutineret skipper, som gerne vil vænne din familie til at blive trygge i sejladsen. Eller du kan også være bedsteforælder som gerne vil have en aktivitet sammen med dine børnebørn.
Det praktiske:
Pris: 1.000 kr. for en hel sæson alle er velkomne, dog retter Børn og Båd sig primært mod børn i alderen 3 til 12 år og de skal være ifølge en voksen som kan sejle.
Tilmeldingen er åben.
Tilmelding her (kræver login)
Vi sejler hver onsdag fra kl 16:30 til 19:00 og det vil være Charlotte Andersen og Christian Thaulow som er underviser på sejladserne (og som også selv har børn med, så der er også tale om at vi i høj grad kører sejlads sammen og input er meget velkomne). Dagen før vil I modtage et program for dagen som tager udgangspunkt i vejret. Første sejldag er onsdag den 5. maj 2021.
Alle gange vil være bygget ens op:
16:30-16:45: hurtig briefing
16:45 - 18:00: Sejladstræing
18:15-19:00: Mad i Jomsborg
Har du spørgsmål kan du skrive til charlotte@kas.dk.
Meld dig gerne ind i vores gruppe på Facebook.