Vinterskolen

Alle vinterkurserne er naturligvis åbne for alle klubbens medlemmer, så hvis du har brug for den teoretiske del af duelighedsbeviset eller en yachtskippereksamen, er det hér, du har muligheden. Kurserne Navigation & Søvejsregler samt Tovværk & Sømandskab er obligatoriske for at få klubbens førerbevis.

Tilmeldingen til vinterkurserne åbner i løbet af august med tilmeldingsfrist 10. september.
Alle kurserne bortset fra kursus i skibsmotorlære starter i uge 43 med undervisning en aften om ugen.

Kurserne er fortrinsvis for klubbens egne medlemmer, og i tilfælde af overtegning tildeles pladserne som udgangspunkt efter medlemsanciennitet. I det omfang, der er ledige pladser, kan medlemmer af andre klubber under Dansk Sejlunion deltage for dobbelt deltagergebyr, dog deltager medlemmer af klubber i Svanemøllekredsen for samme gebyr som medlemmer af K.A.S.

I starten af oktober udsendes bekræftelse på optagelse på tilmeldte kurser samt opkrævning af kursusgebyret.

Tilmeldingen er som udgangspunkt bindende efter tilmeldingsfristen. Du har dog mulighed for at få godskrevet/refunderet kursusgebyret med fradrag af 100 kr., hvis du melder fra på mail til skole@kas.dk senest 2 uger inden kurset starter. Ved senere afmelding opkræves det fulde kursusgebyr.

Gebyrer for deltagelse i kurserne fremgår af klubbens prisliste.

Bemærk kurserne i VHF/SRC og i skibsmotorlære udbydes ikke p.t.

Se beskrivelse af vinterkurserne nedenfor.