K.A.S. Klubliv kalender 2022-2023

For at give dig et bedre overblik over hvilke aktiviteter vi byder på i K.A.S. har vi her prøvet at samle alle de vigtigste dage!

 

Standerskifte 29. Oktober 

Vi skifter standeren og hygger os med fest og dans. Du kan stadig nå at tilmelde dig! 

https://kas.dk/node/1803 

 

Velkomstmøde til alle nye medlemmer 2. november 18:00-19:30 

Som noget nyt vil vi gerne byde vores nye medlemmer endnu bedre velkommen. Derfor har vi taget initiativ til velkomstmøder, hvor alle nye medlemmer kan komme ned og høre lidt om klubben, hvilke tilbud vi har og ligeledes hvilke muligheder nye medlemmer har for at bidrage til fællesskabet i klubben.  

Det vil denne aften også være muligt at få en nøglebrik og blive vist rundt i klubhuset.  

Der vil efterfølgende blive holdt et velkomstmøde den første onsdag i følgende måneder: 

Februar, maj, august og november.  

 

Onsdagsarrangementer  

Lad os mødes til en god bid mad og et godt foredrag udvalgte onsdage i løbet af vinteren.  

Regel Quiz Aften den 9. november  

Kan du huske reglerne for kapsejlads? Eller skal du lige have frisket noget op? Vi holder en quizaften, hvor vi både vil hygge og samtidig dyste i kapsejladsregler, mens vi gennemgår relevante pointer fra spørgsmålene i quizzen. Der er naturligvis en præmie til vinderholdet. Aftenen er for alle der interesserer sig for kapsejlads, begyndere såvel som øvede.  

En aften i meteorologiens navn med Andres Nyholm den 23. November 

Vi har spurgt Andreas (jep ham fra TV2) om ikke han vil komme og give os en indflyvning i vejr og vind. Aftenen er til alle der har lyst til at vide hvordan man kan se på vejret at der er uvejr på vej, eller måske se hvor der er vindstille. Kom ned og bliv klogere på vind og vejr. 

De næste datoer ligger fast og vi vil løbende opdatere programmet når de foredragsholdere vi har kig på bekræfter en dato... Men vi kan allerede nu løfte sløret for at der vil være en aften i  en i taktikkens tegn, en i sejlmagerens tegn og en om hvordan du bedst vedligeholder din båd og selvfølgelig et par wildcards som vi lige skal have på plads.  

Foredrag og mad koster 95 kr.  

Sæt allerede nu kryds i kalenderen på følgende onsdage:  

9. november, 23. November, 18. Januar, 1. februar, 1. marts, 15. Marts, 29. Marts 

 

‘strikke’-kursus første gang 11. november efter fyraften og til vi går hjem 

Vil du også lære at splejse i tovværk? Vi mødes fredage i ulige uger for at lære os selv at splejse i moderne tovværk. Du vil have lejlighed til at klargøre dit eget tovværk, du kan hjælpe med at klargøre klubbens tovværk eller du kan nørkle bare for hyggens skyld.  

Vi sørger for det mest basale værktøj og der vil også være mulighed for at få en rigger ud og hjælpe på udvalgte aftener.  

 

Julefrokost 10. December 

Lørdag den 10. December skal du sætte kryds i kalenderen. Du kan enten komme ned og se det fra kajen og heppe på dit favorithold – eller du kan komme kl 17:00 hvor K.A.S. byder på en overdådig julefrokost. Vi håber at rigtig mange af jer vil komme ned og være med til at fejre julen.  

Julefrokosten koster 175,- og vil bestå af traditionel julemad og der vil naturligvis være en mandelgave med et maritimt islæt.  

 

Ugly Christmas Sweater Fredagsbar

Kom ned og vær med til vores fredagsbar, hvor vi skruer op for hyggen og garanterer dig lækre juledrinks og max hygge. Baren åbner kl 16:00 og lukker når den sidste går hjem. 

 

Nytårstur den 7. januar 

Er du også nysgerrig på hvad der er sket i Nordhavn? Den 7. januar kan du komme med på havnerundfart med Danmarks Arkitektur Center, hvor vi får en fortælling om hvad der er sket, set med arkitektoniske briller. En god måde at sige godt nytår til hinanden.  

Tilmelding og pris kommer den 15. November.  

 

Arbejdsdage i klubhuset 

Vi har haft stor succes med at få hjælp til at lave små nødvendige projekter i klubhuset og det vil vi fortsætte med. Derfor er der i 2023 allerede nu sat fire lørdage af til arbejdsdage. Vi håber at så mange af jer som muligt har lyst til at komme ned og give en hånd. Der er opgaver for alle både jer med hænderne skruet ordentlig på og os andre som måske er bedre med en kost og en spand 😊 

Arbejdsdagene er fra 10-16 og er lagt til følgende dage: 

28. Januar, 15. April, 17. Juni og 23. September.  

 

Frivilligfest 28. Januar 2023 

K.A.S. Klubliv inviterer til en fest for alle frivillige i klubben, uanset om du engang var frivillig, er frivillig eller måske har lyst til at være frivillig og vil høre mere. Vi indbyder til godt samvær, snakke om frivillighed og naturligvis god mad, musik og sjov. 

Festen har fokus på frivillighed og der vil udover fortræffelig mad også være forskellige indlæg om hvilke muligheder du har for at være frivillig i løbet af aftenen. Så tag klubslipset (det fåes på kontoret) på og kom til en helt ny slags fest!

 

Klubbens fødselsdag 13. Marts 

Vi fejrer klubbens fødselsdag med en bid mad og skåltale. Der kommer mere info om dagen i januar.  

 

Generalforsamling 22. Marts  

Tid til den årlige generalforsamling, hvor I kan komme og høre om hvordan det er gået i det forgangne år og ligeledes høre (og godkende) planerne for det nye år.  

 

Navigations eksamener 

I weekenden d. 25 & 26 marts 2023, bliver der afholdt navigations eksamener til duelighedsbeviset. 

 

Sykurser 

Vi har købt en ny symaskine – og den skal vi naturligvis have gang i - så der vil blive arrangeret sykurser hvor vi får en sejlmager ud og giver et oplæg om at sy i sejl. Disse er pt. På tegnebrættet og der vil hurtigst muligt komme datoer.  

 

Easter Camp 7-9. april 

Som de to foregående år vil vi i påsken åbne dørene op for vores populære Easter Camp, hvor der vil komme sejlere fra hele Danmark og være med til at blive bedre i J70. Som noget nyt vil KAS Racing udvide campen således at det også er muligt at komme med J80 og træne. 

For at kunne holde sådan et arrangement har vi brug for frivillige og vi håber at rigtig mange vil komme ned og give en hånd. Som I har gjort de tidligere år. Der vil komme flere detaljer i januar. 

 

Forårsfest 22. april 

Dørene til restauranten slås op til vores traditionsrige forårsfest, hvor vi bla. fejrer de nye førere, uddeler årsnåle til vores frivillige og fester igennem på ægte K.A.S. maner. Arrangementet er åbent for alle medlemmer. 

 

Standerskifte søndag den 30. April  

Traditionen tro holder vi standerhejsning, selvom den nu hedder standerskifte, da vi jo har haft en mindre stander på hele vinteren for at markere at vi har aktiviteter til lands og vands hele året.  

  

Sejlerskolens sommersæson starter d. 1. maj 2023 

Om du er ny på sejlerskolen, eller B holds elev, så glæder vi os til denne dag, for så skal vi ud og sejle igen 😊 

 

Klub Weekendture 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til en af årets to hyggelige weekendture. Som noget nyt vil der være aktiviteter for børn til både K.A.S. træffet og høsttræffet og derfor vil det være skønt hvis rigtig mange har lyst til at tage deres børn, børnebørn eller måske oldebørn med, så sørger vi for god underholdning (og selvfølgelig candy floss).  

K.A.S. Træf 9-11 juni 

Høsttræf 1-3 september 

 

Sommertur 

Sommerturen vil i 2023, starte d. 1. juli og slutte d. 29. juli. 

Det er endnu ikke planlagt hvor den går hen – men sæt allerede nu X i kalenderen, du vil få masser af ror tid og skønne oplevelser. 

 

Svanemøllens fælles skoletur 18 til 20 August 2023 

I år er det Sundet der arrangerer en navigations sejltur til en hemmelig destination, hvor der er middag lørdag aften. 

Kom og få en hyggelig weekend tur, med de andre sejlklubber i Svanemøllen 

 

Svanemøllens Vandfestival 26-28. August 

Igen i 2023 holder vi Vandfestival, denne gang bliver det med fokus på sejlads og sejlere, derfor er vi i gang med at finde ud af hvilke stævner vi kan holde for at vise cementere Svanemøllehavnen som et oplagt blå stadion i øst. Du kan deltage selv eller du kan være med som frivillig, det er helt op til dig, men det bliver sjovt uanset hvilken side af baren du står på. Det er i øvrigt også denne weekend vi vil være vært ved Sejlsportsligaens 1. division og DH-DM 2023. 

 

Skolekapsejlads søndag d. 10. september 2023 

Skolekapsejladsen bliver i år arrangeret af FREM. Kom og få en sjov dag til skolekapsejlads. KAS stiller op til Skolekapsejladsen i Gaffelriggerne, hvor B holds eleverne står ved roret og A holds eleverne viser hvor gode gaster de er. Derudover vil der være en fører med ombord. 

  

Førerprøve  

Lørdag d. 7. oktober afholder vi førerprøve for de elever der er blevet indstillet af deres lærere. Hvis prøven ikke kan gennemføres om lørdagen, har vi søndag d. 8. oktober som reservedag. 

Kommentarer

8376s billede

Hvor melder man sig til at stå foran eller bagved baren spørger. Mads Wexø som jo ikke kan finde ud af noget??????

10238s billede

Jeg ved godt det er frivilligt arbejde men nogen burde opdatere hjemmesiden. F.eks Næste arrangement står der 29/10 2022 og det er en søndag.?
Mvh
Lennart