Kapsejlads sommer 2023 tilmelding er åben

KAS Racing sommertilmelding 2023

SE HELE PROGRAMMET HER

TILMELDING HER

 

VELKOMMEN
Så står foråret for døren og det er snart tid til at tage hul på endnu en sommersæson på vandet.
KAS Racing tilbyder igen i år undervisning for både den rutinerede kapsejler, som arbejder målrettet mod et af sommerens stævner, for dig som har sejladserfaring, men aldrig har prøvet kræfter med kapsejlads, og for den let øvede kapsejler, som ønsker at forsætte sin udvikling fra forrige sæson.

DEN ALLERFØRSTE GANG Den første gang tager vi tingene stille og roligt. Vi mødes omklædte ved klubben kl. 17.30 og får en hurtig guidet tur rundt i klubben, så I ved hvor man kan finde grej, sejlerjournaler, omklædning ol. Vi gennemgår naturligvis også bådene og tilrigning grundigt.

SEJLADS Der tilbydes sejlads alle hverdage, og sejldagene er delt efter ambitioner og niveau. Ved tilmelding er det muligt at ønske at sejle sammen, hvis man er et eksisterende hold / eller sejlerkammerater. Vi forsøger at sammensætte hold ud fra ønsker og niveau, så alle får mest ud af træningen.

TEORI Hen over sæsonen vil vi krydre den almindelige træning med teori-oplæg eller foredrag om alt fra regler til trim og taktik. Datoer og program vil blive delt på mail og via vores sociale medieplatforme.

Når du melder dig til bedes du angive hvilken dag du foretrækker at sejle. Det vil stort set altid være muligt at komme med ud at sejle flere dage om ugen, hvis du ikke kan få træning nok. Dette aftales enten fra gang til gang, men kan også aftales i længere perioder ad gangen. Der kan være hensyn til niveau og andre specifikke ting der gør sig gældende, så man ikke kan komme ud på de ønskede dage, men det oplever vi sjældent. Prisen for at sejle kapsejlads i K.A.S. er 2.250 kr. med det får du deltagelse i udvalgte stævner og adgang til bådene til træning.
Når du tilmelder dig, skal du også være med til at vedligeholde bådene. Det er obligatorisk at deltage i to dages bådvedligeholdelse, såfremt du ikke deltager i de obligatoriske arbejdsdage vil du få tilsendt en ekstraregning på 1.500 kr. Arbejdsdagene vil ligge henover hele sæsonen fra start til slut.
Der er arbejdsdag for J70 1.+2. April samt 5. + 6. August.
Der er arbejdsdag for J80 13. + 14. April samt 5. + 6. August.