Kalkbrænderiløbet lukker ikke den 4. november

Vi har fået nedenstående meddelelse fra Vejdirektoratet

"Det er tidligere blevet meldt ud via havneforum, nyhedsbrev og Svanemøllehavnen A/S, at Kalkbrænderiløbet ville lukke hen over vinteren 2024-2025, nærmere bestemt i perioden fra den 4. november 2024 til den 31. marts 2025.

Kalkbrænderiløbet lukker ikke den 4. november. Det skyldes, at der desværre ikke har været den fornødne fremdrift på projektet hen over sommeren og efteråret blandt andet grundet udfordringer med grundvandssænkning.

Vejdirektoratet er nu sammen med entreprenøren ved at se på det videre forløb.

Vi beklager de gener udmeldingen om lukningen måtte have givet jer, men håber, at I trods alt sætter pris på, at Kalkbrænderiløbet forbliver åbent nogen tid endnu. Vi håber, I vil hjælpe os med at sprede budskabet til jeres medlemmer."

 

Der er ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, så vi ved ikke, om der bliver tale om at lukke en kortere periode denne vinter eller om lukningen bliver udskudt til en senere vinterperiode.

Det er igennem hele forløbet blevet meldt ud, at der ikke vil blive tale om andet end helt kortvarige lukninger af indsejlingen i sejlsæsonen mellem 1. april og 15. november.