At være fører er en ting, men at være skipper er en anden ting.
At bestå førerprøven og alle de andre omkringliggende kurser så som navigation, tovværk og vedligehold er alle en del af den samlede pakke som giver førerbevis og dermed RET til at låne klubens både. Intet andet.
Hvis man virkelig skal drage nytte af dette førerbevis, altså dette privilegie, så skal man jo have lyst og mod til at være skipper på en klubbåd, og ikke mindst være tryg ved det.
Dette kursus henvender til alle der en dag kunne tænke sig en dag at tage ud i en klubbåd med klubkamerater og/eller familie og venner.
Rejsen til at blive skipper starter allerede når man starter som A-holds elev. Derfor er dette kursus henvendt til alle kommende A-holds elever, B-holds elever, Rutine-holds elever, samt alle andre der allerede har førerbevis, men som stadigvæk føler at de mangler noget for at tage rollen som skipper på en af klubbens både.
På kurset vil vi tale om hvad der ligger i det at være skipper som ikke fylder meget i de kurser der giver førerbeviset og hvad man kan gøre for at føle sige mere tryg ved at være skipper den første gang. Der vil blive delt tips og tricks og oplevelser og snakket om hvad man kan og bør gøre for at forberede sig så godt som muligt.
