Sejl Kapsejlads i J70

J70 har oplevet en eksplosiv vækst i kølvandet på Sejlsportsligaen - der var eksempelvist 34 tilmeldte til årets DM i Skovshoved. KAS har derfor i dette efterår anskaffet endnu en J70’er, således klubben nu råder over to både. Det betyder der kan trænes mere effektivt og i tætte båd til båd-situationer. Der er mulighed for at både at kæmpe om pladser i Liga’ens 1. division og man kan deltage i lokale sejladser og i den internationale Grundig Cup.

Klubben arbejder tæt sammen med de omkringliggende klubber og der er derfor fuld damp på aktiviteterne omkring J70. J70 er også båden der er valgt til Women on Water, så der vil også være mulighed for at lave sit eget pigehold med fokus på disse stævner. J70 er garanti for fart, vand, høj puls og tæt sejlads. Prisen for at sejle kapsejlads i K.A.S. er 1.800 kr. med det får du deltagelse i stævner, adgang til bådene til træning og fri deltagelse i social sailing om fredagen.

Når du tilmelder dig Kapskolen skal du også være med til at vedligeholde bådene. Det er obligatorisk at deltage i to dages bådvedligeholdelse, såfremt du ikke deltager i vintervedligeholdelse vil du få tilsendt en ekstraregning på 1.500 kr. Hvis man tilmelder sig til sommervedligehold vil man ikke skulle stille om vinteren. TILMELD DIG KAPSEJLADS I J70